Slips

Dette er en blog omkring slips, slipseknuder og det at drive en webshop der handler med slips. Udover at give læseren et indblik i hvad www.wubi.dk er for en størrelse, så er det samtidig et forsøg på at se hvilken effekt en blog kan have på et website.

torsdag, oktober 05, 2006

Slips

Vi har netop udsendt vores nyhedsmail med efterårets tilbud på slips fra Andrews Ties. Normal prisen er 179,- pr. slips, men frem til 18. oktober 2006, vil prisen være latterligt lave 149,- pr. stk.

Det var også tydeligt at se at det var noget vores kunder værdsatte da de flokkedes til shoppen og købte voldsomt ind. Set med objektive briller er det også en latterligt lav pris i forhold til den super kvalitet silke, designet og mærket i sig selv.

Efter 18. oktober ryger prisen op igen, så folk skal sikre sig at de når at handle ind inden.

onsdag, december 28, 2005

Nyttige tips om slips

1.
Brug aldrig et "clip-on" slips. Det kan godt være at det er nemt, men det ser bare ikke godt ud. Gør i stedet brug af de omfattende guides til at binde slips her på wubi.dk. Du kommer til at fremstå så meget mere professionel og nydelig og så vil et "clip-on" slips i øvrigt aldrig være af samme lækre kvalitet som rigtige slips.

2.
Den nederste del af slipsets brede ende skal nå ned til dit bæltespænde. Et slips der hænger ned foran lynlåset i dine bukser får dig til at se utjekket og lille ud. (Lille fordi du åbenbart er for kort til at du kan få slipset til at sidde rigtigt). Et slips der slutter lige ved navlen er på den anden side også utjekket. Det sender signaler om at du i hvert fald ikke kan finde ud af at binde dit slips rigtigt. Et for kort bundet slips kan dog til nøds skjules bag en jakke, hvis du sørger for at holde den lukket hele tiden.

3.
Som hovedregel bør dit slips være en mørkere farve end din skjorte. Dette er den klassiske indgangsvinkel i hvert fald. Hvis du ønsker at fremhæve slipset ekstra meget, så kan et kraftigt farvet slips på en mørk skjorte næsten være mere virkningsfuldt en et kraftigt farvet slips på en hvid skjorte.

4.
Hvis du bruger slips i forbindelse med jakke, så bør dit slips' bredde afhænge af åbningen på din jakke. Hvis der er en smal åbning, så bør du vælge et smalt slips. Er din jakkes åbning derimod bred, så bør du vælge et bredt slips. Vælger du at gøre det modsatte så vil der være et tydeligt mismatch.

5.
Den slipseknude du vælger at binde skal afhænge af den skjorte du vælger at have på. Hvis skjorten har en bred åbning på kraven, så skal slipseknuden også være bred, således at den kan fyldet åbningen ud. Vælger man en smal slipseknude, så vil det se tomt ud til en bred krave. Omvendt så vil en stor knude til en smal åbning, få det til at se ud som om man tvinger kraven op og det vil give nogle kedelige folder. En smal åbning kræver derfor en mindre slipseknude.

6.
Hovedfarven på det slips du vælger må ikke skrige til den skjorte du vælger at have det op sammen med. Det er vigtigt at kontrasten ikke bliver alt for kræftig. Man kan sagtens bevæge sig til kanten, men man skal aldrig træde over. Er du i tvivl så spørg konen, kæresten, veninden, din søster eller din mor. De skal nok fortælle dig hvis du er på afveje. Et slips må dog heller ikke være præcis samme farve som den skjorte. Det er vigtigt at slipse fremstår som "slips" og ikke bare som en del af den skjorte du har på.

7.
Når man har mønstrede slips på (det kan være både stribede, ternede og mønstrede), så er reglen at slipsets hovedfarve skal passe til jakkesættet, mend en sekundørfarve skal passe sammen med den skjorte du har på.

8.
Vælger man et meget skinnende silkeslips, så må skjorten gerne passe til et sådan slips. Det kan f.eks. være almindelige bomuldsskjorter evt. med lidt polyester i så den får en lidt "blank" overflade. Ligeledes gælder det for jakkesættet der også godt må kunne give et lille genskin.
Omvendt skal et groft slips i hør, ikke sættes sammen med en pæn skjorte, men skal holdes til en lidt grovere skjorte og jakkesæt.

9.
Hvis du har både skjorte, slips og jakke på, så sørg for at maks to af tingene er mønstrede. Men mindre at du har 110% styr på moden, så vil flere end to mønstrer give et forvirret billede at dit tøj og dermed dig.

10.
Bind altid dit slips foran dit spejl. Sørg for at give dig godt tid og juster gerne slipset undervejs så du opnår det pænest mulige resultat allerede i første forsøg.

11.
Sørg altid for at din skjorte er knappet helt op. Hvis det bliver for varmt så tag slipset af. En bundet slips bag en åben skjorte giver et sjusket billede af dig som person.

mandag, december 26, 2005

Slips - anden juledag

Så er det blevet 2. juledag og det varer ikke længe inden de fleste mennesker skal afsted til en eller anden form for overdådig frokost. Det skal jeg i hvert fald selv, men inden da vil jeg lige grifle et par ord ned.

Nu brugte jeg meget af indlægget i går til at fortælle lidt om www.wubi.dk og om at der handles med slips. Grunden var som sagt primært at jeg synes at det var en god kvalitet slips, men en anden og ikke mindst lige så væsentlig ting, var at slips er en dejlig standard vare.

Nu skal standardvare ikke forstås som noget negativt, for der findes naturligvis mange forskellige slags slips og i mange forskellige kvaliteter. Med standardvare mener jeg at de fleste slips har den samme længde og bredde. Der finde selvfølgelig meget specielle varer til høje og lave mennesker, og til folk der synes at tynde slips (kan nogen huske 80'erne) er sagen.

Hos www.wubi.dk er sortimentet ikke specialiseret til at indeholde disse lidt specielle krav. Men hvis moden pludselig ændrer sig og tynde slips begynder at blive moderne igen, så følger vi naturligvis med. I bund og grund er vores fineste opgave jo at give vores kunder det de gerne vil have.

Fokus ligger på kvaliteten, de mange forskellige variationer og ikke mindst at prisen er rimelig i forhold til konkurrerende mærker af samme kvalitet. Dette måtte være sig både konkurrenter på nettet, men lige så vigtigt konkurrenterne der sælger slips fra deres herretøjsbutikker.

Det er desværre stadig sådan, at de fleste slips stadig bliver købt i butikkerne. Det er ofte nemt og bekvemt når man alligevel er ude og købe en ny skjorte også lige at tage et slips med. En fordel man har i en butik er, at man kan holde slipset hen foran den skjorte man lige har købt og kan derved hurtigt se om den matcher.

Slips købt på nettet har den ulempe at man ikke lige kan holde det op mod den nye skjorte man har fået. Det kræver altså at man kan forestille sig hvordan det vil se ud eller at man ved hvilke farver der passer sammen. Kvinder er som regel gode til den slags, men for mænd kan det godt halte lidt.

Derfor ser vi også indimellem mænd der har et slips på som absolut ikke passer sammen med skjorten eller for den sags skyld resten af tøjet.

Men det er en af de ideer jeg arbejder med på www.wubi.dk, for det må være muligt at finde en løsning så mænd med disse vanskeligheder, alligevel kan komme til at matche.

søndag, december 25, 2005

Slips - hvorfor det?

Jeg har valgt at kalde mit første indlæg for "slips - hvorfor det?". Hvad er så grunden til at give indlægget denne overskrift? Jo, det er simpelthen fordi denne blog skal handle om slips. Hvad er det for en størrelse og hvad sker der inden for verden af slips.

Blog'en tager sig udgangspunkt i min webshop der hedder www.wubi.dk. Her har jeg valgt at sælge italienske silkeslips til den danske mand (eller hans kone/kæreste). Shoppen blev købt i efteråret 2004 af en person fra Herning. Han havde på en rejse til italien mødt nogle mennesker der var ved at få rigtig godt gang i produktionen af slips i blandt andet silke. Selve firmaet har mange år bag sig, men har først inde for de seneste år ekspanderet uden for Italien. Firmaet hedder Zadi, men er mest kendt for deres slips af mærket Andrews Ties.

For at give dig lidt baggrund om Andrews Ties så kan du blandt andet læse mere her: www.wubi.dk/info.asp?text=7. For lige at give dig et hurtigt indblik i hvad Zadi er for en størrelse, så kan jeg nævne at produktet er den væsentligste faktor for deres succes. Slipsene fra Andrew's Ties er produceret i et begrænset oplag og udarbejdet eksklusivt udfra de nyeste modetrends. Materialer, design og detaljerne er resultatet af en konstant forskning og udvikling - ikke kun i de æstetiske aspekter af produktet, men også i selve den indre struktur af det enkelte slips.

Men hvad har det så med shoppen www.wubi.dk at gøre og hvorfor valgte jeg at overtage den fra den tidligere ejer? Tilbage i efteråret 2003 fik jeg af min kæreste en lille gave. Gaven bestod af to nye slips i henholdvis en fantastisk flot flaskegrøn farve og et slips med mønstre i en mørkeblå nuance. Jeg blev naturligvis glad for gaven (det er altid rart at få gaver), men det var nu ikke det der var det "banebrydende".

Til dagligt går jeg meget med slips og jeg kan faktisk godt føle mig lidt "nøgen" hvis jeg er iført en skjorte uden slips. Slipset giver bare det sidste touch og signalere noget som jeg gerne vil signalere overfor omverden. Nogen mennesker bryder sig ikke om at gå med slips og føler at de bliver kvalt eller føler at de sveder meget hurtigt.

På grund at min erfaring med at gå med slips så kender jeg også til kvalitet når jeg ser det. De slips jeg fik i gave var en en super kvalitet og kunne let matche de slips jeg ellers havde købt til både 300, 400 og helt op til 800 kr. stykket. Se DET fik mig til at spærre øjnene op. At man kunne få et super godt slips til under 200 kr. stykket, det var jo lige det jeg havde ledt efter.

Nå, men der gik så alligevel et lille år, hvor jeg bare købte slipsene fra www.wubi.dk og var tilfreds med det. En dag da jeg surfede lidt rundt i nogle nyhedsgrupper, så ser jeg pludselig at der er en webshop til salg som sælger slips. Af ren nysgerrighed så læste jeg videre, for man er vel nysgerrig af natur. Navnet på shoppen var ikke offentliggjort, men jeg kunne kende navnet på ham der solgte shoppen.

I løbet af små 14 dage var vi blevet enige om prisen og jeg stod nu pludselig og skulle til at sælge slips på nettet. En ting er at være glad for slips og at man går med dem til dagligt, men pludselig at skulle til at sælge dem er en helt anden snak.

Nu har jeg været i gang i lidt mere end et år og derfor har jeg nu valgt at oprette denne lille blog for at dele nogle af mine erfaringer med andre. Samtidig er dette også et lille eksperiment for at se om en Blog virkelig har den effekt (besøgende og link mæssigt) som jeg har læst at den har.

Der er jo ingen tvivl om at jeg gerne vil have flere besøgende til min shop, så andre også kan se at man ikke behøver at betale mange hundere kroner for et slips i en god kvalitet. Det kan fåes hos www.wubi.dk og der er hurtig levering :-)