Slips

Dette er en blog omkring slips, slipseknuder og det at drive en webshop der handler med slips. Udover at give læseren et indblik i hvad www.wubi.dk er for en størrelse, så er det samtidig et forsøg på at se hvilken effekt en blog kan have på et website.

onsdag, december 28, 2005

Nyttige tips om slips

1.
Brug aldrig et "clip-on" slips. Det kan godt være at det er nemt, men det ser bare ikke godt ud. Gør i stedet brug af de omfattende guides til at binde slips her på wubi.dk. Du kommer til at fremstå så meget mere professionel og nydelig og så vil et "clip-on" slips i øvrigt aldrig være af samme lækre kvalitet som rigtige slips.

2.
Den nederste del af slipsets brede ende skal nå ned til dit bæltespænde. Et slips der hænger ned foran lynlåset i dine bukser får dig til at se utjekket og lille ud. (Lille fordi du åbenbart er for kort til at du kan få slipset til at sidde rigtigt). Et slips der slutter lige ved navlen er på den anden side også utjekket. Det sender signaler om at du i hvert fald ikke kan finde ud af at binde dit slips rigtigt. Et for kort bundet slips kan dog til nøds skjules bag en jakke, hvis du sørger for at holde den lukket hele tiden.

3.
Som hovedregel bør dit slips være en mørkere farve end din skjorte. Dette er den klassiske indgangsvinkel i hvert fald. Hvis du ønsker at fremhæve slipset ekstra meget, så kan et kraftigt farvet slips på en mørk skjorte næsten være mere virkningsfuldt en et kraftigt farvet slips på en hvid skjorte.

4.
Hvis du bruger slips i forbindelse med jakke, så bør dit slips' bredde afhænge af åbningen på din jakke. Hvis der er en smal åbning, så bør du vælge et smalt slips. Er din jakkes åbning derimod bred, så bør du vælge et bredt slips. Vælger du at gøre det modsatte så vil der være et tydeligt mismatch.

5.
Den slipseknude du vælger at binde skal afhænge af den skjorte du vælger at have på. Hvis skjorten har en bred åbning på kraven, så skal slipseknuden også være bred, således at den kan fyldet åbningen ud. Vælger man en smal slipseknude, så vil det se tomt ud til en bred krave. Omvendt så vil en stor knude til en smal åbning, få det til at se ud som om man tvinger kraven op og det vil give nogle kedelige folder. En smal åbning kræver derfor en mindre slipseknude.

6.
Hovedfarven på det slips du vælger må ikke skrige til den skjorte du vælger at have det op sammen med. Det er vigtigt at kontrasten ikke bliver alt for kræftig. Man kan sagtens bevæge sig til kanten, men man skal aldrig træde over. Er du i tvivl så spørg konen, kæresten, veninden, din søster eller din mor. De skal nok fortælle dig hvis du er på afveje. Et slips må dog heller ikke være præcis samme farve som den skjorte. Det er vigtigt at slipse fremstår som "slips" og ikke bare som en del af den skjorte du har på.

7.
Når man har mønstrede slips på (det kan være både stribede, ternede og mønstrede), så er reglen at slipsets hovedfarve skal passe til jakkesættet, mend en sekundørfarve skal passe sammen med den skjorte du har på.

8.
Vælger man et meget skinnende silkeslips, så må skjorten gerne passe til et sådan slips. Det kan f.eks. være almindelige bomuldsskjorter evt. med lidt polyester i så den får en lidt "blank" overflade. Ligeledes gælder det for jakkesættet der også godt må kunne give et lille genskin.
Omvendt skal et groft slips i hør, ikke sættes sammen med en pæn skjorte, men skal holdes til en lidt grovere skjorte og jakkesæt.

9.
Hvis du har både skjorte, slips og jakke på, så sørg for at maks to af tingene er mønstrede. Men mindre at du har 110% styr på moden, så vil flere end to mønstrer give et forvirret billede at dit tøj og dermed dig.

10.
Bind altid dit slips foran dit spejl. Sørg for at give dig godt tid og juster gerne slipset undervejs så du opnår det pænest mulige resultat allerede i første forsøg.

11.
Sørg altid for at din skjorte er knappet helt op. Hvis det bliver for varmt så tag slipset af. En bundet slips bag en åben skjorte giver et sjusket billede af dig som person.